Tørreboksen er et effektivt og fleksibelt stand-alone anlæg til typiske mindre og mellemstore produktioner, hvor man anbringer sine lakerede emner i tørreboksen, varmer i få minutter og derefter henter de tørre emner ud igen – parate til videre håndtering i procesforløbet. Processen er ikke alene hurtigere, men efterlader også et betydeligt bedre produkt, idet hærdeprocessen forbedrer vedhæftningen væsentligt samt den indre styrke i malingen, og dermed kvaliteten på slutproduktet.
Tørreboksen opbygges i en stabil stålkonstruktion og til vægge og loft anvendes kun ikke-brændbare elementer (som BS60 godkendte materialer), for at opnå en god mekanisk stabilitet.
Indersiden af boksen er udført i reflekterende galvaniserede stålplader for optimal refleksion af IR strålerne. Porten opbygges af metaldele (med BS30 godkendte brand batts) i port sektioner, og kan leveres enten som skydedør eller hejseport. Begge løsninger med åbne og lukke automatik.
Gennembrud i vægge og loft for gasrør og elkabler udføres tæt i henhold til gældende forskrifter. Den maksimale lufttemperatur i boksen forventes at blive ca. 70 °C.
Placering af IR paneler er placeret langs vægge, loft og bagende i boksen.
Gas system udføres i gas godkendte komponenter, rør i kobber med presfittings. IR paneler i ATEX udførsel og installeret i henhold til certifikat specifikationer. El og følerkabler i boksen er godkendt til temperaturforholdene i boksen, samt ventilatorer med gnistfri indløb.
Fordele ved Netek Tørreboks: